Indhold

• Trin
• Del 1 af 3: Udforskning af dialog
• Del 2 af 3: Skrivning af en dialog
• Del 3 af 3: Kontrol af dialogen
• Tips
• Advarsler

Dialog er en integreret del af enhver historie, og forfattere har en tendens til at stræbe efter at sikre, at dialoger i historier, bøger, skuespil og film lyder naturlige, som om samtalen finder sted i det virkelige liv. Forfattere bruger ofte dialog til at formidle information til læsere på en måde, der er interessant og engagerende for dem. Skriv dialogen, forstå dine karakterer, prøv at holde den enkel og klar, og læs dem højt for at sikre, at dialogen lyder naturlig.

Trin

Del 1 af 3: Udforskning af dialog

1. 1 Vær opmærksom på rigtige samtaler. Lyt til hvordan folk taler til hinanden og brug det i din dialog, så lyder det rigtigt. Du vil helt sikkert bemærke, at vi alle kommunikerer med forskellige mennesker på forskellige måder, og dette punkt bør tages i betragtning, når du sætter dig ned for at arbejde.
   • Brug ikke dele af samtalen, der er svære at oversætte. For eksempel behøver "hej" og "farvel" ikke at blive skrevet hele tiden. Nogle samtaler kan starte midt i samtalen.
2. 2 Læs gode dialoger af god kvalitet. For at udvikle en følelse af sprog generelt og dialog i særdeleshed skal du læse bøger og se film, der har en virkelig højkvalitetsdialog. Læs, analyser og drag konklusioner.
   • Kig efter værker af de forfattere, der blev anerkendt som mestre i dialogen, under hvis pen realistiske, mangefacetterede og levende dialoger blev født og bliver født.
   • Det vil ikke være overflødigt at arbejde med scripts og skuespil, hvilket er forståeligt - alt dette er bogstaveligt talt bundet op, impliceret i dialoger. Nogle forfattere har gjort netop det!
3. 3 Udvid dine karakterer fuldt ud. Hvad skal der gøres, før du sætter ord i helte? Det er rigtigt, forstå dem indefra og ud. Du, forfatteren, skal kende karakterens måde at tale på, samt alle de funktioner, der er forbundet med den.
   • Alder, køn, uddannelse, religion, tonefald påvirker alle talen. Du forstår, at en pige fra en lille monotown, fortabt i Sibirien, vil tale på en helt anden måde end f.eks. Søn af en fremtrædende partileder ville tale.
   • Giv hver karakter en karakteristisk stemme. Ikke alle dine tegn taler ved hjælp af de samme ord og taleteknikker. Lad hver (i hvert fald enhver vigtig) karakter lyde anderledes!
4. 4 Lær at undgå at skrive usandsynlige dialoger. De vil naturligvis ikke "dræbe" din historie, men de kan fremmedgøre læseren. Som forfatter stræber du efter at have en radikalt anderledes effekt på læseren, ikke sandt? Ja, vi vil ikke argumentere, nogle gange er endda usandsynlige dialoger nødvendige - men meget, bare meget sjældent.
   • Hvad er denne meget "usandsynlige dialog", hvis den generelt er? Det er enkelt: en dialog bygget op af skabelonfraser i overensstemmelse med indlysende mønstre. Her er et eksempel: "Hej Masha, du ser trist ud," sagde Vanya. "Ja, Vanya, i dag er jeg ked af det. Vil du, Vanya, finde ud af hvorfor jeg er ked af det?" "Ja, Masha, jeg vil gerne vide, hvorfor du er ked af det i dag." "Jeg er ked af det, fordi min hund er syg, hvilket minder mig om, at min far døde under mystiske omstændigheder for to år siden."
   • Frygteligt, ikke sandt? Hvordan fikser man det? Ja, i hvert fald sådan her: "Mos, skete der noget?" Spurgte Vanya. Masha trak på skuldrene og tog ikke sit fraværende blik fra vinduet. "Min hund er syg. Ingen ved, hvad der skete med ham." "Jeg sympatiserer selvfølgelig, men ... Mos, hunden er allerede gammel. Måske alder?" Masha knyttede hænderne. "Du ved ... bare ... lægerne ville sige." "Dyrlæger?" Vanya rettede det. "Ja. Sådan."
   • Hvorfor er den anden mulighed bedre end den første? Han oversætter ikke læseren direkte til Mashinas tanker om sin afdøde far, han lader historien udfolde sig gradvist, hvilket især er mærkbart i øjeblikket af Mashinas tunge om dyrlæger.
   • Hvor, spørger du, er hensigtsmæssige dialoger passende? Åh, svaret vil overraske dig. I Ringenes Herre... Ja, dialogerne der er nogle gange meget realistiske - især i de øjeblikke, hvor hobbitterne taler, men hvis det generelt lyder, lyder dialogerne der meget sublimt og usandsynligt. Hvad er hemmeligheden bag succes (meget kontroversiel i øvrigt ifølge mange mennesker)? Det faktum, at denne fortællestil er karakteristisk for de gamle epos, der ligger til grund for engelsk kultur - ligesom den samme Beowulf.

Del 2 af 3: Skrivning af en dialog

1. 1 Hold din dialog enkel. Brug "han sagde" eller "hun svarede" i stedet for grandiloquent sætninger som "han indvendte" eller "udbrød hun." Du vil ikke have, at dine karakterer kommunikerer ved hjælp af usædvanlige ord og sætninger, vel? "She / a said / a" -formatet distraherer ikke læseren fra teksten endnu.
   • Selvfølgelig er der ikke noget i vejen med at ændre disse verber fra tid til anden til mere passende - "afbrudt", "råbt", "hvisket" og så videre. Men vi understreger, kun fra tid til anden og fra sted til sted.
2. 2 Udvikle plottet ved hjælp af dialog. Det skal formidle information til læseren eller seeren. Faktisk er dialog et vidunderligt værktøj, der giver forfatteren mulighed for at formidle udviklingsmæssige træk ved en karakters karakter eller nogle oplysninger om helten, som ellers ville være gået ubemærket hen af ​​læserne.
   • Du bør ikke være for opmærksom på små dialoger, der føres om trivielle emner som vejret, selvom vi gør dem ret ofte i virkeligheden. Denne form for dialog er passende i et tilfælde - når du skal øge spændingen i scenen.For eksempel har den første helt brug for specifik information fra den anden helt, men den anden insisterer på overholdelse af formaliteter og langsomt, langsomt spørger den første om vejret, sundhed, forretning, det særlige ved at plante kartofler i lerjord og benzinpriser. Generelt får det dine læsere til at spænde i forventning om det mest interessante.
   • Dialogen skal have et mål, ellers kan den ikke være. Spørg altid dig selv, hvorfor du skriver en dialog, hvad den vil føje til historien, hvad læseren vil lære af den. Hvis du ikke har svaret på disse spørgsmål, behøver du ikke denne dialog.
3. 3 Gør ikke dialogen til en informationsdump. I øvrigt er dette et almindeligt problem. Det kan synes for dig, at der ikke er nogen bedre måde at formidle visse oplysninger til læseren end at dumpe dem på ham i en dialog på én gang i et stykke. Det ser kun ud til dig, tro mig! Indimellem bør baggrundsinformation også findes i teksten!
   • Her er et eksempel på, hvordan du ikke behøver at skrive: Masha vendte sig til Vanya og sagde: "Åh, Vanya, kan du huske, at da min far døde en mystisk død, blev hele min familie smidt ud af huset af min ondskab tante Agatha? " "Jeg husker det, Masha! Du var kun 12 år, og du måtte forlade skolen for at hjælpe din familie med at få enderne til at mødes."
   • Hvordan kan dette rettes? Nå, i hvert fald på denne måde: Masha vendte sig til Vanya, hendes ansigt havde en grim grimasse. "Tante Agatha ringede i dag." Vanya blev overrasket. "Er det ham, der smed dig ud af dit eget hus? Og hvad ville hun?" "Jeg aner ikke. Sandt nok mumlede hun noget om min fars død ..." "Noget?" Vanya løftede et øjenbryn. "Det forekommer hende, at hendes far ... blev hjulpet til at dø."
4. 4 Glem ikke konteksten. Samtaler, især inden for fiktion, er mangefacetterede (eller flerlagede, afhængigt af hvordan du ser ud). Da der sker mere end én begivenhed på samme tid, skal du afspejle alt dette.
   • Der er flere måder til din tjeneste på én gang. Lad os sige, at din karakter vil sige noget i stil med "Jeg har brug for dig." Prøv at få din karakter til at sige dette ... men ikke i ren tekst... For eksempel: Vanya gik til sin bil. Masha rørte ved hans skulder, hun bed nervøst på læben. ”Vanya, jeg ... du ... er du sikker på, at det er tid?” Spurgte hun og fjernede hånden. "Vi har stadig ikke fundet ud af, hvad vi skal gøre."
   • Lad ikke dine karakterer sige, hvad de synes eller føler. Dette vil være overkill, hvilket ikke efterlader plads til et subtilt psykologisk spil.
5. 5 Og nu - til det punkt! Vil du have, at din dialog er interessant og engagerende? Spring derefter baggrundsdialogerne over (sig, hvor folk ved bussen stopper og diskuterer vejret) og gå direkte til sagen (det er faktisk konfrontationen mellem Masha og den lumske tante Agatha).
   • Lad dine karakterer argumentere, lad dem sige det uventede - men kun så længe det passer til deres adfærd. Dialogen skulle være interessant, og hvis alle kun er enige, nikker og svarer på de enkleste spørgsmål, så vil næsten ingen finde denne læsning fascinerende.
   • Du skal mætte dialogen med handling, glem det ikke. Mens de kommunikerer, snurrer folk noget i deres hænder, griner, vasker op, går rundt i gruberne på vejene og så videre. Føj det hele til dialogen, før det ud i livet!
   • Eksempel: ”Nå, du tror ikke, at en sund mand, ligesom din far, bare kan blive syg og dø sådan?” Sagde tante Agatha og hostede tørt. Masha svarede ikke uden besvær med at begrænse sig selv for ikke at bryde sammen, "Nogle gange bliver folk syge." "Ja, og nogle gange hjælper velvillige dem med dette." Tantes stemme lød så selvglad, at Masha ville række ud og kvæle sin tante med en telefonledning. "Siger du, at din far blev dræbt? Og ved du overhovedet hvem?" "Jeg har ideer om dette spørgsmål. Men du må hellere selv tænke hvad og hvordan."

Del 3 af 3: Kontrol af dialogen

1. 1 Læs dialogen højt. Dette giver dig mulighed for at høre, hvordan det lyder. Du kan foretage ændringer baseret på, hvad du hører og læser.Det vigtigste er at lægge teksten til side i et stykke tid, før du kontrollerer, ellers kan du simpelthen ikke lægge mærke til de fejl, du er vant til, mens du arbejder på dialogen.
   • Lad en betroet ven eller slægtning læse din dialog - et nyt kig på problemet, så at sige, hjælper dig med at identificere svagheder i teksten.
2. 2 Ordne skilletegn korrekt. Få ting gør læsere vrede (såvel som forlag og litterære agenter - og disse endda især) mere end haltende tegnsætning, især i dialoger.
   • Tjek din russiske lærebog om, hvordan direkte tale er skrevet skriftligt.
   • Lad os sige, at du bryder en karakter tale med en beskrivende sætning indsat i midten af ​​udsagnet. Vil den anden halvdel af erklæringen begynde med et stort bogstav? Afhænger af tegnsætning, og for det - du er velkommen til den russiske sprogbog.
   • Hvis heltens erklæring og den handling, helten foretager, er to forskellige sætninger, skal du adskille dem med en periode. Eksempel: "Farvel, Agatha." Masha tabte telefonmodtageren med en sådan kraft, at den revnede.
3. 3 Slet ord eller sætninger, der ikke er nødvendige for samtalen eller historien. Lad dine karakterer tale mindre, men der vil være dybde i deres ord.
   • For eksempel bør du ikke skrive noget i stil med "Jeg kan ikke tro, at det var onkel Evlampy, der dræbte min far ved at putte gift i sin cocktail!" sagde Masha. Skriv det lettere - "Tro mig, jeg kan ikke tro, at onkel Evlampy forgiftede min far!"
4. 4 Vælg din dialekt omhyggeligt. Hver karakter skal have sin egen lyd og stemme, men alt er fint med måde, så for meget vægt kan genere læserne. Igen, brug ikke en dialekt, som du ikke personligt kender - de stereotyper, du bruger, kan være yderst stødende for læsere, der taler en bestemt dialekt.
   • Du kan bruge andre metoder til at vise, hvor din karakter er fra. Eksempelvis viser udtryk som "sodavand" og "sodavand" dig, hvor din karakter kommer fra. Selvfølgelig, hvis du griber til denne metode, bliver du nødt til at fortsætte med at følge heltens tale og mætte den med lokale ord og slang.

Tips

• Brug enhver måde du kan for at gøre dialogen bedre. Du kan bruge professionel hjælp ved at tage en mesterklasse fra ham eller bruge publikationer, der er rettet mod, så nybegyndere kan forbedre deres færdigheder i at skrive dialog.
• Er der mesterklasser eller skrivekredse i din by? Deltag i dem uden tøven! Alt dette vil være meget nyttigt for dig!

Advarsler

• Når du lige har sat dig til det første udkast, skal du ikke læne dig op af dialog. Bedre at forlade dem til senere stadier af arbejdet.