Sådan genkendes og undgå passiv stress

Forfatter: Helen Garcia
Oprettelsesdato: 21 April 2021
Opdateringsdato: 26 Juni 2024
Anonim
Sådan genkendes og undgå passiv stress - Samfund
Sådan genkendes og undgå passiv stress - Samfund

Indhold

Vi bliver passivt stressede, når vi begynder at absorbere spændinger fra dem omkring os. Disse kan være kolleger, chef, venner eller familiemedlemmer. I sådanne situationer er det umuligt at få den anden til at stoppe med at være nervøs, så du bliver nødt til at arbejde på dig selv for at lære ikke at absorbere andres stress og ikke behandle det som dit eget.

Trin

Metode 1 af 3: Lær at identificere passiv stress

  1. 1 Vær opmærksom på typiske stresssymptomer. Symptomerne på passiv stress ligner meget almindelig stress. Identificering af følgende tegn er det første trin i afgørelsen af, om du absorberer den andens stress.
    • smerter i hovedet eller musklerne
    • øget træthed og koncentrationsbesvær
    • søvnproblemer
    • ondt i maven;
    • angst eller irritabilitet
    • mangel på motivation.
  2. 2 Næste gang du føler dig stresset, skal du holde pause og reflektere. At identificere problemets rod er afgørende for at forstå, om du lider af passiv stress. Næste gang du føler stresssymptomer, skal du genkende dem. Analyser derefter situationen og find ud af, hvad der forårsagede disse følelser.
    • Undskyld og træde til side. For at analysere, hvad der skete, vil det være nyttigt at finde et roligt sted, hvor ingen vil forstyrre dig. Du bør især gå på pension for at kunne tænke over tingene, hvis kommunikation med en bestemt person forårsager dig stress.
    • Tænk på, hvad du lavede, da du begyndte at opleve stress. Spørg dig selv, hvornår præcis de første tegn dukkede op. Du kan opleve, at du er blevet provokeret af klager fra en ven eller kollega. Eller måske blev du sur over din chefs vredeudbrud efter at have hørt de dårlige nyheder. I dette tilfælde kan vi sige, at kilden til din tilstand er en anden person.
  3. 3 Holde dagbog. Hvis du er stresset og ikke kan blokere kilden, kan journalføring hjælpe dig med at fokusere på dine tanker og indsnævre de faktorer, der generer dig. Forpligt dig til at skrive hver dag, selvom du kun har et par minutter til overs.
    • Dagbogen kan opbevares i enhver struktur eller format, du vælger, men i dette tilfælde kan det være bedre at tilpasse dine noter til dine bekymringer.
    • Her er nogle indledende spørgsmål til at hjælpe dig med at skrive: Hvordan har jeg det nu? Hvornår har jeg været stresset på det sidste? Hvad har jeg gjort? Hvordan reagerede jeg? "
    • Selv efter at du har fundet ud af årsagen til din stress, bør du ikke stoppe med at skrive. Journalføring er en fantastisk måde at hælde dit hjerte ud og holde dit generelle mentale helbred i god form.
  4. 4 Overvej andre kilder til stress. Det kan være, at det ikke er den eneste årsag til din tilstand at absorbere andres stress. Faktisk kan håndtering af en stresset person forværre de følelser af stress, du allerede oplever. Overvej forskellige aspekter af dit liv og identificer problemområder. På denne måde kan du ikke kun løse dine problemer med den anden person, men også hjælpe med at reducere dit samlede stressniveau ved at identificere andre irritanter i dit liv.
    • Tænk på arbejdet. Er du utilfreds med din præstation eller din position?
    • Tænk på din familie. Er nogen syg eller har et særligt problem? Har du svært ved at betale dine regninger?
    • Hvis du er i skole, er du stresset af den store arbejdsbyrde?

Metode 2 af 3: Vide, hvordan man håndterer passiv stress

  1. 1 Reducer (eller undgå) personens udsættelse for stress. Den indlysende kur mod passiv stress er at undgå dens kilde. Dette er ikke altid let, fordi det kan være en nær ven eller et familiemedlem. Men hvis en fælles ven eller kollega er årsagen til stresset, kan du begrænse virkningerne på dig selv uden at bekymre dig om personlige konsekvenser.
  2. 2 Begræns din tid på sociale medier. Nogle undersøgelser viser, at overforbrug af sociale medier øger stressniveauet. Sociale medier opfordrer brugerne til at sammenligne sig selv med andre mennesker, hvilket fører til mindreværd. Det øger også risikoen for at blive misbrugt. Hvis du finder dig selv til at bruge meget tid på sociale medier eller konstant sammenligner dig selv med andre, kan det være bedst at skære ned på disse websteder.
    • Du kan blokere bestemte personer, der forårsager dig problemer, eller afmelde dem.
    • Fortsæt med at tage afstand fra sociale medier. Forstå, at folk ofte forsøger at vise deres liv mere interessant, end det virkelig er, så det giver ingen mening at sammenligne dig selv med dette ideal.
  3. 3 Find ud af, om kilden til din stress har brug for hjælp. Det er ikke altid muligt at undgå en kilde til stress, især hvis personen er et familiemedlem eller en kollega, som du regelmæssigt interagerer med. Måske er den person, der forårsager dig passiv stress, selv igennem vanskelige tider.
    • Nogle gange har folk bare brug for at tale med nogen. Næste gang personen angriber dig eller begynder at vise tegn på stress, skal du spørge, om han vil gå en tur. Derefter kan du i en mere uformel indstilling spørge, om alt er i orden, og om du kan hjælpe på nogen måde.
    • Vær forsigtig med ikke at påtage dig mere ansvar, end du kan klare, hvis personen beder om din hjælp. Husk: du skal stadig passe på dit helbred.
  4. 4 Forstå, at andres problemer ikke er dine. At behandle andres problemer som dine egne er hovedårsagen til passiv stress. For at undgå det bør du tage afstand fra andres problemer og ikke handle som om de er dine.
    • Det betyder naturligvis ikke, at du ikke skal være sympatisk eller følsom over for folks problemer. Du kan stadig tale med dem og tilbyde råd. Bliv dog ikke for dybt involveret i deres problemer, ellers risikerer du at adoptere dem og blive udsat for stress.
  5. 5 Tag en pause fra kilden til din stress. Hvis den person, der generer dig, er medlem af din familie eller en nær ven, er der stor sandsynlighed for, at du ikke vil krydse dem ud af dit liv. Du skal dog stadig holde pauser for at undgå at blive overvældet. Hvis denne person regner med din hjælp, skal du være i god mental sundhed for at yde den. At holde pauser og passe på dig selv kan hjælpe dig med at genoplade og hjælpe mere effektivt, når det er nødvendigt.
    • Tag dig tid til at være alene, slappe af og slappe af. Gør hvad du har lyst til og lindring af stress.
  6. 6 Søg om nødvendigt hjælp fra en psykolog. I nogle tilfælde, f.eks. Når et familiemedlem er syg, er det umuligt at undgå, at personen forårsager stresset. I en sådan situation kan stress være konstant. Hvis du synes det er svært at håndtere, kan du prøve at tale med en psykolog eller anden psykolog. Han vil lære dig stresshåndteringsteknikker og give dig mulighed for at udtrykke dine følelser og frustrationer.

Metode 3 af 3: Reducer din samlede stress

  1. 1 Lær teknikker til at reducere dit stressniveau. Ud over de trin, der er specielt designet til at håndtere passiv stress, er der nogle teknikker, du kan lære at sænke dit overordnede stressniveau. Hvis det ikke er muligt at undgå kilden til stress, vil disse håndteringsteknikker være særligt nyttige.
  2. 2 Øv dyb vejrtrækning. Dyb vejrtrækning er et almindeligt og effektivt redskab til at lindre stress. Med den rigtige teknik kan du effektivt reducere stressniveauet og vende tilbage til problemet afslappet og klar til at arbejde på en løsning.
    • Træk vejret gennem din mave, ikke dit bryst. Dette tillader mere ilt at strømme ind i kroppen og hjælper med at slappe af. Mens du trækker vejret, skal du lægge din hånd på din mave for at sikre, at den stiger og falder. Hvis dette ikke sker, trækker du ikke vejret dybt nok.
    • Sid oprejst med ryggen lige. Alternativt kan du ligge på gulvet.
    • Træk vejret ind gennem din næse og ud gennem din mund. Lad så meget luft ind som muligt, og pust derefter ud, indtil lungerne er helt tomme.
  3. 3 Før en aktiv livsstil. Fysisk aktivitet hjælper med at lindre stress, da hjernen under sport er distraheret og endorfiner frigives. Hvis du er stresset, skal du inkludere mere motion i dit liv. Selv et par minutters træning har vist sig at have en positiv effekt på stressniveauet.
    • Aerob træning, såsom løb eller cykling, er generelt bedre til at reducere stress, selvom andre sportsgrene er gode til dette.
    • Hvis du ikke kan lide træning i gymnastiksalen, er der mange andre former for fysisk aktivitet. Prøv at gå, svømme, udendørs sport eller andre aktiviteter, der får dig til at føle dig godt og bevæge dig.
  4. 4 Tilpas din kost. Du kan forværre stress uden selv at indse det. En række fødevarer og drikkevarer øger stressniveauet. Eliminering af bestemte fødevarer og tilføjelse af andre til din kost kan have en positiv effekt på stressniveauet og det generelle helbred.
    • Koffein kan øge din puls, hvilket kan forværre stress. Hvis du drikker flere koffeinholdige drikkevarer om dagen, skal du reducere dit indtag for at reducere dit samlede stressniveau.
    • Sukkerholdige fødevarer har en lignende effekt på vores helbred og stressniveauer, fordi de får vores hjerte til at banke hurtigere.
    • Alkohol øger også stressniveauet. Hvis du drikker regelmæssigt, bør du reducere dit alkoholindtag for at forbedre dit generelle helbred.
    • Men de fødevarer, der har en positiv effekt: fuldkorn, mandler, mørk chokolade uden urenheder (enhver form for mørk chokolade, uden en masse tilsat sukker) og bær.
  5. 5 Få nok søvn. Mangel på søvn forværrer stress. Uden tilstrækkelig søvn kan kroppen ikke hvile og komme sig ordentligt. Forplig dig til at få en tilstrækkelig otte timers søvn hver nat. Dette vil ikke kun sænke dit stressniveau, men du vil også forbedre dit generelle helbred.
  6. 6 Øv dig selv i positiv tale. Ofte når mennesker er stressede, går de i negativ dialog med sig selv. Dette forværrer deres humør yderligere. Undgå denne fælde ved at øve positiv selvtalelse.
    • I tider med stress skal du bruge sætninger som: "Jeg kan klare dette" og "Disse følelser vil gå over."
    • Arbejde for at fjerne negativ tænkning. Når sådanne tanker opstår for dig, skal du stoppe og prøve at isolere dig selv fra dem. Erstat dem med positive. For eksempel, hvis du er stresset i skolen, og tanker som "Jeg vil aldrig afslutte alt dette arbejde" kommer til at tænke på, skal du erstatte dem med ting som "Jeg har meget arbejde, men jeg kan afslutte det inden i morgen".

Tips

  • Meditere. Dette vil hjælpe med at udvikle modstandsdygtighed over for stressende mennesker og situationer.
  • Børn kan også lide af passiv stress, især hvis du har høje forventninger til dem. Gør dit bedste for ikke at vise stress foran børn, ellers kan de absorbere det.

Advarsler

  • Nogle af bivirkningerne af passiv stress omfatter forhøjet blodtryk, fordøjelsesbesvær, søvnløshed, depression, træthed, spændinger og hukommelsesbesvær.
  • Hvis passiv stress forværrer din bevidsthed om dine egne problemer, skal du tænke grundigt over disse problemer og tage de nødvendige skridt for at håndtere det. Hvis kilden til passiv stress taler om en voldelig situation, der ligner din, så er din stress ikke helt passiv. Tag et ærligt kig på dig selv og andre for at forstå, hvor spændingen kommer fra. At håndtere flere kilder til stress gør det lettere for dig at håndtere dem hver for sig.